Governance

Fundats, formål og filantropisk strategi
Fonden blev stiftet i 1942 af Ludvig Augustinus. I fundatsen er indskrevet fondens formål og øvrige retningslinjer for fondens virke:
Fondens formål er at virke for almenvelgørende og humane, kunstneriske, videnskabelige eller deslige formål.
Derudover beskriver fundatsen rammerne for sammensætningen af bestyrelsen og de overordnede principper for fonden.
Augustinus Fondens filantropiske strategi tager udgangspunkt i den oprindelige fundats og omsætter fundatsens overordnede formål i mere konkrete indsatsområder. Her er lagt vægt på, at de spor, som fonden fulgte i de første år efter stiftelsen i 1942, fortsat er til stede i det filantropiske arbejde – men at der samtidig er plads til, at filantropien forandrer sig i takt med samfundet.

Bestyrelse og direktion
Augustinus Fonden er organiseret med en bestyrelse, en direktion og et fondssekretariat. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for forvaltningen af fondens aktiver og for de filantropiske aktiviteter i overensstemmelse med fundatsen og fondens formål. Direktionen varetager den daglige ledelse. Augustinus Fondens bestyrelse består af tre medlemmer i henhold til fundatsen.
Kvalificeret og oplyst beslutningsgrundlag
Augustinus Fonden møder samarbejdspartnere og ansøgere med tillid og støtter ud fra en faglig vurdering af hvert enkelt projekts kvalitet og betydning for samfundet med afsæt i fondens filantropiske strategi. Det er en vigtig værdi for fonden at fungere selvstændigt og uafhængigt af eksterne interesser i alle sammenhænge. Det gælder både i relation til offentlige som private aktører.
Fonden træffer bevillingsbeslutninger på et oplyst og fagligt kvalificieret grundlag. Fonden justerer løbende sin praksis (f.eks. ansøgningsfrister - og vilkår, processer, bevillingsvilkår) på baggrund af analyser, evalueringer, dialog med ansøgere og bevillingshavere mv.
Bestyrelsen
Augustinus Fondens bestyrelse består af tre medlemmer, der varetager det overordnede ansvar for fondens formål og langsigtede interesser i overensstemmelse med fundatsen. Bestyrelsen beslutter alle uddelinger, og fondens direktion og sekretariat bistår bestyrelsen med disse opgaver.
Faglig ekspertise i sekretariat
Fonden modtager årligt et stort antal ansøgninger, som behandles af sekretariatet på et fagligt grundlag, inden de forelægges til bestyrelsens beslutning. Fondens sekretariat rummer specifikke faglige kompetencer inden for væsentlige dele af fondens uddelingsområder som eksempelvis kulturarv, musik, billedkunst og sociale indsatser.
Ekstern rådgivning
Bestyrelsen har udpeget 21 eksterne sagkyndige rådgivere, der supplerer fondens egne faglige kompetencer i den filantropiske sagsbehandling, hvor det skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt. De eksterne rådgivere er udpeget på baggrund af deres personlige kompetencer som uafhængige eksperter med en særlig faglig indsigt i de respektive uddelingsområder.

Politikker og retningslinjer
God fondsledelse og politikker
Augustinus Fonden er en erhvervsdrivende fond, der er omfattet af erhvervsfondslovens og årsregnskabslovens bestemmelser om god fondsledelse. Fonden følger alle anbefalingerne om god fondsledelse med undtagelse af punkt 2.5.1 vedrørende udpegningsperioden. Augustinus Fondens fravigelse kan tilskrives fondens fundats - læs mere om det i Årsrapport 2025 som kan downloades herunder.
Foruden at følge anbefalingerne for god fondsledelse har fonden en række politikker og retningslinjer, som for eksempel politik for interessekonflikter ved vurdering af ansøgninger og håndtering af bevillinger samt politik for dataetik.
I fonden bestræber vi os på at møde omverdenen i en åben dialog med ordentlighed og ansvarlighed som grundlæggende værdier.
Download relevante dokumenter her
Udgivelser
Årsrapport 2025
Udgivelser
Årsrapport 2025
7.5mb
Download
Governance
Redegørelse for god fondsledelse
Governance
Redegørelse for god fondsledelse
66.5kb
Download
Governance
Politik for dataetik
Governance
Politik for dataetik
171.1kb
Download
Governance
Privatlivspolitik
Governance
Privatlivspolitik
351.4kb
Download
Strategi og vejledning
Code of conduct ved køb af instrumenter
Strategi og vejledning
Code of conduct ved køb af instrumenter
158.6kb
Download
Whistleblowerordning
I Augustinus Fonden bestræber vi os på at møde omverdenen med ordentlighed, ansvarlighed og igennem dialog. Som led i den løbende udvikling af organisationen har vi derfor etableret en frivillig whistleblowerordning. Whistleblowerordningen skal sikre, at der altid er en tryg og anonym mulighed for at kommunikere med os om eventuelle kritisable forhold, som vi bør undersøge.

Samfundsansvar
Augustinus Fonden tager et bredt samfundsansvar som en relevant partner gennem økonomisk støtte til organisationer og aktører baseret på solid viden, indsigt og aktiv dialog. Det giver mulighed for, at fondens bevillingsmodtagere kan løfte deres visionære idéer og samfundsansvar, som kommer mange mennesker til gavn.
Transparens og kommunikation
Augustinus Fonden lægger vægt på åbenhed om fondens aktiviteter og arbejder derfor løbende på at dele viden om støttede projekter og deres samfundsmæssige værdi. Fonden samarbejder med bevillingsmodtagere om presseindsatser ved større projekter for at sikre, at en bredere offentlighed får indblik i både projekterne og fondens rolle.
Fonden lægger desuden vægt på en tydelig og klar kommunikation til ansøgerne for at sikre en kvalificeret efterspørgsel f.eks. via hjemmeside, ansøgningssystem, ved digitale informationsmøder og dialog i faglige miljøer. Ved publicering af vidensprodukter som analyser og evalueringer, der er bestilt og finansieret af fonden, bliver der lagt vægt på at formidle rapporternes indsigter og resultater til en bredere kreds i samarbejde og dialog med de involverede forskere og samarbejdspartnere.
Hvert år offentliggør vi en oversigt med alle uddelinger, og i vores årsskrift gør vi status over det filantropiske arbejde med højdepunkter fra året. I årsrapporten kan man få indsigt i organisationen. Vi stiller os til rådighed for dialog om fondens filantropiske arbejde i faglige sammenhænge og ved henvendelser fra presse.
Det er adm. direktør Frank Rechendorff Møller, der repræsenterer fonden over for pressen ved spørgsmål om Augustinus Fondens filantropiske aktiviteter.
Adm. direktør Claus Gregersen repræsenterer datterselskabet Chr. Augustinus Fabrikker ved henvendelser om investeringer.
Det støtter vi

Fonden bidrager til at bevare en levende kulturarv gennem museer og og deres samlinger samt betydningsfulde bygningsværker. Vi støtter samtidig den skabende og udøvende kunst i hele landet - musik, dans og billedkunst.

Fonden bidrager til ny viden gennem forskning og ved at sende dygtige studerende fra kunstneriske uddannelser ud i verden.

Fonden støtter de mest udsatte voksne i hele Danmark med hjælp, der kommer tæt på det enkelte menneske, og bidrager til at afbøde konsekvenserne gennem nødhjælp, når kriser og katastrofer rammer ude i verden.