Aktuelt

Ansøgningsfrister i 2026: Kunst- og kulturindsatser til gavn for voksne i socialt udsatte positioner

  • Publiceringsdato5. feb. 2026

Næste ansøgningsfrist er den 24. april 2026. Find mere information og tips til din ansøgning her på siden.

Gennem støtte til sociale indsatser i Danmark arbejder Augustinus Fonden for at løfte livskvaliteten for voksne i de mest udsatte positioner i samfundet. Ved at støtte kunst- og kulturindsatser for voksne i socialt udsatte positioner er det ønsket at bidrage til f.eks. meningsfulde fællesskaber, livsmestring eller skabe frirum for udfoldelse for målgruppen.

I 2025 uddelte fonden samlet 23,8 mio. kr. til 19 forskellige projekter.

Ansøgningsfristerne i 2026 er 24. april (kan forvente svar ultimo juni) og 23. oktober 2026 (kan forvente svar ultimo december). Indsatsen for brobygningsprojekter er forlænget til og med 2027.

Fonden støtter fortsat andre kerneopgaver hos både sociale- og kulturinstitutioner. Det er derfor muligt fortsat at ansøge om støtte til andre projekter og denne indsats, uden at de to ansøgninger påvirker hinanden.

Foto øverst: Projektet 'Kunst, Fællesskab og Livskvalitet for Veteraner og Deres Nære' modtog 2,4 mio. kr. i 2025. Det er Veteranhjem Aarhus, Teatret Svalegangen, Teater Fluks og Aarhus Kommunes Veteranindsats, der er gået sammen om at etablere et netværk af veteraner og pårørende omkring kunst- og kulturaktiviteter, samt i fællesskab at udvikle nye kunstneriske produktioner. Kreditering: Teatret Svalegangen

Vigtig information til din ansøgning

Det er vigtigt, at du bruger god tid på at orientere dig i vejledningen, inden du begynder ansøgningsprocessen. Læs mere her og download vejledningen her på siden.

Tips til din ansøgning

01

Målgruppe

Gør det klart, hvilken målgruppe projektet henvender sig til, og hvad de får ud af at være med i projektet.

02

Samarbejde

Det er centralt, at der bliver etableret et stærkt samarbejde mellem de deltagende aktører i projektet, der bringer både social- og kunst/kulturfaglige kompetencer i spil. Det skal du huske at beskrive i din ansøgning.

03

Kerneindsats

Det er vigtigt, at indsatsen ligger i forlængelse af din organisations eksisterende indsats for målgruppen, og at der er fokus på at skabe forankring af læring og viden i organisationen. Det skal også beskrives i ansøgningen.

04

Vejledning

Download vejledningen herunder. Her finder du al relevant information, og det er vigtigt, at du bruger god tid på at orientere dig, inden du begynder ansøgningsprocessen. Husk at du skal bruge ansøgningsskemaet til Sociale indsatser i DK.

Q&A

I vores Q&A finder du svar på mulige spørgsmål vedrørende de to ansøgningsrunder. Du kan også downloade Q&A som PDF øverst.

Augustinus Fondens støtte til sociale indsatser

I 2025 uddelte Augustinus Fonden 61 mio. kr. til sociale indsatser i Danmark fordelt på 68 projekter og indsatser.

Fonden støtter sociale projekter i Danmark for at forbedre livskvaliteten for voksne i de mest udsatte positioner i samfundet. Uddelingerne går primært til at støtte civilsamfundsaktørers arbejde på gadeplan og landsdækkende indsatser.

Augustinus Fonden har løbende støttet indsatser, hvor kunst- og kulturaktører tager et socialt ansvar i samarbejde med professionelle sociale aktører. Det nye initiativ med to årlige ansøgningsrunder for brobygningsindsatser på tværs af sociale - og kulturaktører skal skabe større klarhed omkring krav og kriterier, blandt andet i relation til målgruppefokus, projektindhold og forventninger til faglig og organisatorisk forankring. Det er centralt med et stærkt samarbejde mellem projektaktørerne, der bringer både social- og kunst/kulturfaglige kompetencer i spil.

Gå til ansøgningsportal

Husk at du skal bruge ansøgningsskemaet til Sociale indsatser i DK.

Læs mere