ODM

Museernes Grønne Akademi

  • StøtteområdeKunst & Kultur
  • FokusområdeMuseer og kulturarv
  • Bevillingssum5,8 mio. kr.
  • År2022

Grøn omstilling på danske museer

Mange museer er i gang med en grøn omstilling, men efterspørger stadig viden, koordinering og efteruddannelse inden for området. Det er baggrunden for, at museernes brancheorganisation, Organisationen Danske Museer (ODM), har sat sig i spidsen for Museernes Grønne Akademi.

Udstillinger, bevaring og bygger: Museernes aktiviteter sætter – som alle andre i samfundet – et klimaaftryk. Det er baggrunden for, at museernes brancheorganisationen Organisationen Danske Museer har sat sig i spidsen for Museernes Grønne Akademi.

Projektet har en lang række samarbejdspartnere med særlig ekspertise inden for fokusområderne både i og uden for museumsbranchen. Det skal bidrage til at gøre museerne i stand til at gå aktivt ind i den grønne omstilling og vælge de mest bæredygtige løsninger.

Desuden trækker projektet på eksperter og erfaringer fra ind- og udland:

Selvfølgelig skal museer bidrage til at løse klimakrisen, og selvfølgelig kan museernes klimaaftryk reduceres. Det her er en kæmpe saltvandsindsprøjtning til at støtte museerne i den opgave. Vi kan gøre en mærkbar forskel for den grønne omstilling, fordi vi med akademiet kan favne alle museer i landet, store som små. Og vi kan tilbyde konkrete, kvalificerede værktøjer og kurser, som er relevante for alle faggrupper.
Claus K. Jensen, forperson for ODM

Museernes Grønne Akademi startede i efteråret 2022 og har tre fokusområder, som er særligt relevante for museer: Bygninger, Bevaring og Udstillinger. Suppleret af det tværgående område Drift og Ledelse.

Kort om projektet

01

Museernes Grønne Akademi

Organisationen Danske Museer har fået støtte på 5,8 mio. kr. til projektet Museernes Grønne Akademi, der gennem videndeling og kapacitetsopbygning skal hjælpe museerne med at gå aktivt ind i den grønne omstilling og vælge de mest bæredygtige løsninger.

02

KI Futures

Museernes Grønne Akademi har fået støtte på 2,8 mio. kr. til at sikre, at 10 danske museer kan deltage i det internationale program ’KI Futures: Getting Climate Control under Control’. Det internationale uddannelsesprogram har fokus på klimastyring og låneaftaler, og med deltagelsen i programmet får danske museer får mulighed for at deltage i det toårige program, hvor der sker en videndeling med museer fra UK, USA, Canada og Europa.

03

Projekter

Fonden støtter projekter, der bidrager til den grønne omstilling som en del af museernes kerneopgaver, og som igangsættes og drives af institutionerne. Både større initiativer der løfter et fagligt område bredt, men også modelprojekter på de enkelte kulturinstitutioner har modtaget støtte. Fonden støtter og modtager fortsat ansøgninger fra museumssektoren om projekter med fokus på arbejdet med klimaaftryk og omstilling.

Trapholt: Projekt om CO2-aftryk for kunstudstillinger. Kunstmuseet Trapholt arbejder med Klimakompasset som værktøj til beregningen af CO2 aftryk for særudstillingen CONNECT ME. Det er det første systematiske modelprojekt for en grøn omstilling på Trapholt. Foto: Stjernegaard Fotografi
Louisiana har i 2023 fået støtte til at iværksætte et flerårigt bæredygtighedsprojekt på kunstmuseet. Fokus er på at reducere energiforbrug i bygningsmassen bl.a. gennem yderligere optimering af styring af indeklima, og det bliver etableret et solcelleanlæg. Derudover søges bæredygtighed maksimeret i alle dele af virksomheden med henblik på formelle certificeringer. Foto: Kim Hansen
Nivaagaards Malerisamling har gennemgået en større klimarenovering af museet. Det har givet mulighed for en optimal styring af temperatur og luftfugtighed i udstillingssalene, så museet fremtidssikrer sin kunstsamling bedst muligt. Derudover har museet omlagt energiforsyning fra fossilt brændstof til bæredygtig jordvarme. Foto: David Kahr
Den Fynske Landsby: Udviklingsstøtte til øget fokus på bæredygtighed. Den Fynske Landsby vil i de kommende år gennemgå en mærkbar forandring, som betyder, at frilandsmuseet i Odense vil sætte fokus på samfundsaktuelle emner som bæredygtighed, cirkulær levevis og fællesskab. Det skal såvel ske indadtil i driften som udadrettet i den kulturhistoriske formidling til frilandsmuseets gæster. Foto: Lærke Bech Johansen
Museum Sønderjylland: Lavenergi-drevet museumsmagasin. Museum Sønderjylland åbnede i 2021 et moderne, klimatiseret og lavenergi-drevet magasin, hvor museets omfattende samlinger kan opbevares sikkert for fremtiden. Magasinet er indrettet efter den såkaldte Vejle-model (Zephyr-princippet), som er velafprøvet og billig i drift, idet anlæggets indeklima primært reguleres ved klimastyring.

Se mere om viden, værktøjer og inspiration på Museernes Grønne Akademis hjemmeside